Hvad siger loven?

Færdselslovens § 2 definerer Parkering på denne måde:

“17. Parkering:
enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end 3 minutter, standsning for af- eller påstigning samt af- eller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering.”

Opkrævning og inddrivelse af parkeringsafgift er fastlagt i Færdselslovens § 122a samt i Justitsministeriets bekendtgørelse af 17. oktober 2005:

“§ 122a. Justitsministeren kan bestemme, at kontrollen med overholdelsen af de bestemmelser, der nævnes i § 121, stk. 1, helt eller delvis overlades til kommunalbestyrelsen (…) Justitsministeren fastsætter nærmere regler om den kommunale parkeringskontrols virksomhed.”

Ifølge Færdselslovens § 121, stk. 2, kan Parkeringskontrol Syds afgørelse i forbindelse med klager ikke indbringes for en højere administrativ myndighed:

“§ 121. Politiet kan pålægge en afgift for overtrædelse af:
1) § 28, stk. 2, 1. pkt., 2) § 28, stk. 3, for så vidt angår standsning eller parkering på cykelsti, gangsti, midterrabat og helleanlæg samt standsning eller parkering med hele køretøjet på fortov, 3) § 29, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 5, 7, 8, 9 og 10, og stk. 2, 4) § 29, stk. 3, nr. 1, nr. 2 for så vidt angår parkering ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom, nr. 3 og 4, 5) standsnings- eller parkeringsforbud, der angives ved afmærkning, 6) de bestemmelser om parkering i opholds- og legeområder, der udfærdiges i medfør af § 40, 7) standsnings- eller parkeringsforbud, der fastsættes efter §§ 92 og 92d, selv om forbuddet ikke angives ved afmærkning, 8) andre bestemmelser om standsning eller parkering, der fastsættes i medfør af §§ 92, 92d og 93, og 9) de bestemmelser om benyttelse af parkometre, parkeringsautomater eller lignende, der udfærdiges i medfør af § 107, stk. 2, i lov om offentlige veje.

Stk. 2. Afgørelse om pålagte p-afgift kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed og er ikke omfattet af forvaltningslovens § 19.”

Regler om færdsel med motorcykel

Parkering af motorcykler, skal ske efter Færdselslovens generelle bestemmelser

Færdselslovens §§ 28 og 29 omhandler standsning og parkering. Herefter må standsning og parkering ikke ske på et sådan sted eller på en sådan måde, at der opstår fare eller ulempe for færdslen.

  • Standsning og parkering må ikke ske på cykelsti, gangsti, fortov, midterrabat, helleanlæg eller lignende.
  • Efter Transport- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 784 af 6. juli 2006, Bekendtgørelse om vejafmærkning § 49 – omhandlende T33 Parkeringsbås – skal parkering i afmærkede parkeringsbåse ske indenfor båsen.
  • I et område, der specielt er udlagt til parkering, og hvor færdsel primært foregår med henblik på parkering (parkeringsplads), og hvor der er afmærket parkeringsbåse, må parkering ikke finde sted uden for en p-bås.
  • Hvor parkeringsbåse er afmærket på eller ved kørebane uden for parkeringsplads, må parkering finde sted uden for en bås, hvis dette ikke strider mod andre bestemmelser.
  • Standsning og parkering med køretøjer, der har mere end to hjul, skal ske i båsens længderetning. Såfremt en køretøjsart, f.eks. bus, taxi, lastbil eller motorcykel er angivet med tekst eller symbol, må standsning og parkering kun foretages af denne køretøjsart. Hvor en parkeringsbås er forsynet med invalidesymbol eller skiltning for invalide, må kun denne køretøjsart benytte båsen.
  • Der skal ikke benyttes parkeringsskive i forbindelse med motorcykelparkering, men den tilladte parkeringstid skal overholdes i henhold til skiltningen.

Lokale parkeringsbekendtgørelser

Klik her for at læse de lokale bekendtgørelser.